Silk Mohair / Baby Bubble
Silk Mohair / Baby Bubble
Silk Mohair er et mohairgarn med silke, som må siges at være et must-have for enhver strikker. Mohair indgår i virkelig mange moderne strikkeopskrifter enten som følgetråd sammen med fx merinould eller strikket alene, evt. flere tråde sammen. Håndfarvet mohair kan give et flot spil med en tråd ufarvet merinould, eller det kan strikkes med en tråd håndfarvet merinould i samme indfarvning. Mulighederne er virkelig mange.
Baby Bubble har fået sit navn fordi den kom til i tiden hvor jeg blev mor og gik og nød babyboblen. Farverne er de samme lilla, orangerøde og brune som på Baby Blanket, og jeg drømmer om et hav af projekter med forskellige kombinationer af de to.
Fed á 50 g.
Fiberindhold: 72% kid mohair, 28% silke (non-superwashed)
Løbelængde: 840 m / 100 g
Anbefalet pind: Str. 3-3,5
Vaskeanvisning: Håndvask anbefales
-
Bemærk! Godt at vide når du køber håndfarvet garn
Se alle mine tips til håndfarvet garnNibe Garn er håndfarvet garn som er farvet i meget små portioner. Hvert fed er unikt, og der kan derfor være farveforskelle mellem feddene, også selvom de kommer fra samme batch. Farverne kan derfor afvige en smule fra billederne, og farverne kan variere alt efter hvilken skærm du ser dem på. Jeg anbefaler altid at du sørger for at købe nok garn til dit projekt, og at du altid skifter mellem to nøgler mens du strikker for at minimere farveforskelle og pooling.