Cloud DK / Baby Bubble
Cloud DK / Baby Bubble
Cloud DK er en tykkere version af Cloud med samme fiberindhold, nemlig den blødeste blanding af alpakka, silke og cashmere. Cloud DK kan erstatte andre garner i DK-tykkelse, fx Soft Merino og Tweedy DK, og det er velegnet til mange slags strik lige fra bløde sweatre til huer og halstørklæder.
Baby Bubble har fået sit navn fordi den kom til i tiden hvor jeg blev mor og gik og nød babyboblen. Farverne er de samme lilla, orangerøde og brune som på Baby Blanket, og jeg drømmer om et hav af projekter med forskellige kombinationer af de to.
Fed á 100 g.
Fiberindhold: 70% baby alpaca, 20% silke, 10% cashmere (non-superwashed)
Løbelængde: 225 m / 100 g
Anbefalet pind: Str. 3,5-4,5
Vaskeanvisning: Håndvask anbefales
-
Bemærk! Godt at vide når du køber håndfarvet garn
Se alle mine tips til håndfarvet garnNibe Garn er håndfarvet garn som er farvet i meget små portioner. Hvert fed er unikt, og der kan derfor være farveforskelle mellem feddene, også selvom de kommer fra samme batch. Farverne kan derfor afvige en smule fra billederne, og farverne kan variere alt efter hvilken skærm du ser dem på. Jeg anbefaler altid at du sørger for at købe nok garn til dit projekt, og at du altid skifter mellem to nøgler mens du strikker for at minimere farveforskelle og pooling.