Strikkesæsonen er godt i gang, det bliver mørkt og koldt, og vi skal spare på varmen, så det er tid til at få nogle varme sweatre og sokker på pindene.
Derfor inviterer jeg til Nibe Garns første garnaften hvor det vil være muligt at se, gramse og handle lækkert håndfarvet garn i høj kvalitet.
Livsstilsbutikken By Froberg lægger lokaler til, og du skal være meget velkommen til at tage dit strikketøj med og blive hængende og nyde en kop kaffe. Jeg har strikkeprøver med, så du kan se og mærke på mange af garnerne strikket op. Der bliver rig mulighed for en hyggelig aften med strikkesamvær og inspiration og vejledning til hvad du kan strikke med håndfarvet garn.
Denne aften gives 15% rabat på alt garn så længe lager haves - og skulle der være farver eller garnbaser som er udsolgte, vil det være muligt at forudbestille på aftenen (betaling med Mobilepay).
Se mere på Facebook-begivenheden her:
https://www.facebook.com/events/448919664010970?ref=newsfeed
Tilmelding ikke nødvendig, bare mød op - jeg glæder mig til at se jer!